Narcissist, psykopat eller bare ukærlig?
Er du i tvivl om du er udsat for psykisk vold?

Er din kæreste narcissist, psykopat eller bare en ukærlig, krænkende person? Det er altid svært at identificere og forene, at det menneske du elsker også er et menneske, der kan passe i en af lignende profiler. Facts er at ukærlige mennesker, ikke er ukærlige uden selv at vide det. Ihverfald ikke hvis det er et kontinuerligt mønster.

Kan du genkende, mere end et par ting, fra denne liste? Tvivler du på om du stiller urimelige krav til din partner og føler du, at du pisker en stemning op og er urimelig – så spørg dig selv om det er hans påstand om dig eller om det virkelig forholder sig sådan.

En anden metode kan være, på daglig basis, at spørge dig selv om du kan/vil åbne dit hjerte for ham og hengive dig i tillid til, at han vil dig det bedste, i alle situationer.

Her er et par statements om hvordan det er at være i et voldeligt forhold:

  • Når du gør dig selv mindre, for at lade din partner fylde.
  • Når din partner ikke kan glæde sig på dine vegne.
  • Når det føles som om du aldrig kan gøre noget rigtigt.
  • Når du fastholder dine meninger og til gengæld bliver kaldt skældsord.
  • Når du holder din latter tilbage, fordi din partner bliver jaloux, når du har det sjovt med andre.
  • Når du glemmer at trække vejret fordi din partner bliver hurtigt sur.
  • Når du bliver beskyldt for ting du ikke har gjort.
  • Når din partner lyver om ting, du ved er sande.
  • Når din partner ansvarsforskyder og siger at du fik ham til at gøre noget imod dig.
  • Når din partner kritiserer dig, din væremåde, dit udseende, dit tøj.
  • Når din partner tager dine ejendele for givet og betragter dem som sine egne,
  • Når din partner flirter med andre kvinder og ignorerer dig.
  • Når din parterne hænger ud med sine venner og lader som om du ikke er der.
  • Når din parter drikker sig meget fuld og kalder dig grimme ting.
  • Når din partner overtaler dig til former for sex, som du ikke selv har lyst til.